KOCHIN / HISTORIEN OM KOCHIN

HISTORIEN OM KOCHIN

Den fantastiske kochinrace stammer fra Indokina, i dag Vietnam, og har givet gener til mange af vores nyere store hønseracer. I Vietnam var Kochin allerede kendt i 1300-tallet.

De første kochin ankom til England i 1843 fra Cochinchina, som i dag er det sydlige Vietnam, og de første dyr blev givet som gave til Dronning Victoria. Kochin er en af de tre asiatiske hønseracer («The Asiatics»), inkl. Brahma og Langshan jf. American Poultry Association publikationer. På grund af sit usædvanlige udseende, en stor fyldige fjerdragt og fodbefjering, var disse høns en stor sensation i datidens England. Hønsene blev udstillet i Dublin i 1848 og i Birmingham i 1850, og interessen for racerne var enorm.

      

    Kongelige hønsegård i England

Jf. Standard of Excellence issued by The Poultry Club blev der udstillet kochins i følgende farvevarianter: buff, lemon, silver buff, silver cinnamon, cinnamon, patridge, hvid og sort, som blev kaldt Shanghae Cochin.

 Fotos fra Illustrated Book of Poultry, 1890 af Lewis Wright og fra The Poultry Book, 1853. 

Da de store racer Kochin og Brahma omkring midten af 1800-tallet blev importeret til Europa og Amerika, satte det en regulær ”hønsefeber” i gang. Især USA og England var optaget af denne dille, og traditionen for at holde og udstille fjerkræ udelukkende for deres særpræg og udseende stammer fra denne periode. De oprindelige Kochin- og Brahmahøns var da også imponerende, (hanerne kunne veje helt op til 6-7 kg), og deres oprindelse i det mystiske østen gjorde fascinationen endnu større. Kochin-racen skulle følge myten være en form for krigsbytte, erobret fra haven i det kejserlige sommerpalads i Peking og hjembragt af engelske officerer i 1840’erne.

 

Buff Kochin fra Reliable Poultry Journal, 1891

Lewis Wright bemærker i sin bog Illustrated Book of Poultry fra 1890, hvor meget anderledes Kochin så ud 50 år senere sammenlignet med de oprindlige Shanghae-kochin, men pegede dem som de sande forfædre til vor tids moderne kochin.

Kochin-hønsene er i dag ikke helt så store som de oprindeligt var, men Kochin er stadig en af de tungeste hønseracer. Kochin lægger ikke så mange æg, og de er forholdsvis små, men har til gengæld rigeligt med fast kød – men det er ikke derfor, man skal holde Kochin. Med deres meget tillidsfulde og nærmest flegmatiske væsen kan man vel nærmest kalde dem hønsenes svar på Newfoundlænderhunden. De er ideelle som kælehøns for børn, da de både er rolige og samtidig i stand til at udruge indtil flere hold kyllinger om året. De er heller ikke specielt pladskrævende, da de kun bevæger sig langsomt rundt, men de bør holdes på et tørt underlag, da deres fjer på fødderne ellers bliver klistrede og beskidte.

Kochin er brugt til at fremavle en lang række højtydende æg- og kødracer.

Kristiina